Opaler på Det Sorte Museum (gæsteudstilling 2002)


Om udstillingen "Opaler fra Australien" fra mandag den 24. juni til torsdag den 7. november 2002.
Udstillingen var åben i Gedser Biblioteks normale åbningstid.

Udstillingen blev præsenteres i 4 glasmontrer fyldt med opaler i rå tilstand samt mange smukt slebne stykker. Enkelte var indfattede som fingerringe. Foto ved udstilleren: Lenn Olsen, Vester Ulslev, Lolland.

Sort Opal - Schwarze Opal - Black Opal - Ligtning Ridge Opaler fra Australien

Opal er det oldindiske navn for ædelsten, og findes i revner og huller i alle slags bjergarter.

De består helt enkelt af kisel og vand (Si02). Vandet kan udgøre fra 2% til 30% af opalen. Kiselen optræder som tæt pakkede mikroskopiske kugler. Når kiselkuglerne har samme størrelse, brydes lysets stråler og kastes tilbage som et flot farvespil. Denne type opal kaldes for ædel opal.

Har kiselkuglerne forskellig størrelse, fremstår opalen som ensfarvet og kaldes almindelig opal. Begge typer ses her i montrerne.

Hvis opaler varmes op, mister de vandindholdet og bliver kedelige at se på. Australien er Verdens vigtigste leverandør af opaler. De udstillede opaler var fra tre områder:

Diamanter er kedelige. De er alt for ens når de er blevet slebet. Giv mig opaler til enhver tid. Der er farvespil i alle nuancer.
Ordene kommer fra Lenn Strandby Olsen, 39 år og fra Vester Ulslev på Lolland.
Efter en fortid i træbranchen valgte han sin hobby, sten, som levevej og importerer nu ædelsten og rå sten til slibning. Foruden sliberiet hjemme i Vester Ulslev har han nu også butikken Dreamstone i Adelgade 47 i Nysted.

Udstillingen på Det Sorte Museum

På det sorte museum koncentrerede Lenn Strandby Olsen sig om at vise aspekterne i opalen, som er hans yndlingssten. Han har selv hentet dem fra Australiens miner på sin anden verdensomrejse med hustruen Lene i midten af 90'erne, samt på efterfølgende rejser. Opalen vises i forskellige stadier fra den som rå sten hentes nede i en mine, til den efter slibning bliver indfattet i et smykke og dermed tager turen fra den Australske undergrund til hånden på en smuk dansk kvinde.

Opalerne i de forskellige former blev præsenteret sammen med beskrivelser fra minerne. Der var også opaliseret træ og opaliserede fossiler, hvor opalen igennem de mange millioner år har erstattet dinosaurknogler og træet. Opalerne stammede fra flere forskellige områder og miner.

Fra Lightning Ridge kom sorte opaler, mens Yowah-nødder stammer fra Yowah. Det er i henholdsvis North-South Wales og Queensland. I Coopers Pedy graves hvide opaler ud i underjordiske minegange, hvor man ikke skal lide af klaustrofobi. Her er man geografisk i den sydlige del af Australien - i Victoria.

Opaler findes andre steder uden for Australien, men alle er enige om at de australske er de bedste. Og de konkrete beviser på det har Lenn Strandby Olsen så fået fragtet hjem fra Australien. Og i sommeren 2002 går turen atter til Australien på opaljagt i kænguruland.

Sort opal - Lightning RidgeOpaler fra Yowah og Lightning Ridge
Her vistes ædelopaler og almindelige opaler fra to områder:
Yowah i Queensland og Lightning Ridge i New South Wales (NSW)
Ædelopal optræder her i to grupper:

Opaler fra Andamooka
Her er to typer ædelopal:

Bemærk i øvrigt den smukke almindelige opal - Honningopal

Når opaler bevarer dyre - og planteliv
Ligesom vi herhjemme finder fossile dyre - og planterester udfyldt med flint, kan man i Australien finde fossiler udfyldt med opal. Her er eksempler på dinosaurusknogler (foto nedenfor), muslinger, fossilfragmenter og træ.

Pseudomorph opalisering
Disse fire opaliseringer er en del af Sydneys museums samling.

1. Opaliseret tand

En komplet opaliseret tand
Lightning Ridge.

En flot fuldt opaliseret musling fra Lightning Ridge.

To opaliserede snegle
Lightning Ridge.

Et stykke opaliseret træ

Tekst: Jes Nørregaard-Larsen, Det Sorte Museum


Gedser.Net © - Opdateret: 2007-06-03 af Niels Bjerre